Skrevet af DavidK Udgivet  0 kommentarer

Kongreshøring om UFO'er - hvad lærte vi?

Der var faktisk langt mere "kød" end forventet på den 2½ time lange høring. Her en mere detaljeret gennemgang, samt den foreløbige konklusion

Dagens vidner, fra venstre: Ryan Graves, David Grusch og David Fravor.












Høringen var ventet med spænding, men også med vidt forskellige forventninger. I UFO-miljøet er der for tiden to herskende trends: Den begejstrerede full disclosure er lige om hjørnet-type, og den apatiske same procedure as last year ...

Her har vi også "kynikerne", der anskuer den nye åbenhed og Washington-politikernes interesse for (i bedste fald) at være en slags sofistikeret psy-op. Høringerne og whistle-blowerne betragtes ganske enkelt som et røgslør.

Optakt

Høringen 26.07.2023 var ikke den første. Vi havde også en UAP-høring 17.05.2022, som kan ses her -> youtube.com/watch?v=FYfxwBQL69A. Men denne gang handlede det om førstehåndsvidner eller folk som hævder at have talt med vidner.

Efter sigende (dette har jeg ikke kunne få verificeret) fik deltagere fra kongressen / repræsentanternes hus inden høringen udleveret dette dokument (PDF), som en slags "debriefing".  177 sider med cases fra 1947 frem til i dag. Hvis dette er korrekt virker det malplaceret. Høringens formål var ikke at diskutere UFO'er generelt - hvilket også blev præciseret flere gange - men afdække problemets omfang og hvilken trussel det kan udgøre imod den nationale sikkerhed. Og for den garvede UFO-entusiast er der i øvrigt intet nyt i disse 177 sider.

Høringens deltagere fik dog med sikkerhed forhåndsudleveret video mv. omkring de spektakulære optagelser som f.eks den David Fravor var involveret i, men heller ikke her noget ud over allerede kendt materiale.

Vidneforklaringerne

Høringen foregik ved, at de tre vidner på skift læste deres forklaringer op. Deres testimonials var skrevet og godkendt på forhånd, og ligger tilgængelig online på house.gov :

Herefter kunne de enkelte kongresmedlemmer så stille uddybende spørgsmål, målt på tid, dvs. hver enkelt havde en vis mængde taletid at gøre brug af.

Hele høringen: youtube.com/watch?v=KQ7Dw-739VY, refererer nedenunder et par gange til bestemte tidspunkter.

Ryan Graves

Den tidligere F18-pilot virkede absolut autentisk i sin fremlæggelse og meget troværdig i sine svar.  Nogle highlights udover vidneforklaringen :

  • Amerikanske kamp-piloters erfaringer med UFO'er / UAP'er er ikke isoleret til nogle få hændelser på den amerikanske østkyst for nylig, men er et "generationsfænomen" 
  • USAF-piloter føler sig ladt i stikken og dårligt forebredte. Fra begge piloter (dvs. også Fravor) hævdes det, at omfanget er så massivt at det går ud over træningen af kamppiloter
  • Der findes ingen databaser eller værktøjer, Ryan Graves efterlyser et nationalt værktøj hvor alt kan registreres på "samtlige sikkerhedsniveauer", dvs fra den civile flytrafik til top-top-klassificeret. Her stemmer David Fravor i og siger, at man mangler f.eks civiltrafikken, især piloter der flyver over Stillehavet til og fra Hawaii har samme erfaringer som hærens piloter
  • Piloter stigmatiseres, "forværret af, at regeringen sætter spørgsmålstegn ved deres troværdighed", og deres eneste måde at rapportere på, er via private hjemmesider drevet af ufologer.

Graves' kritik eller udgangspunkt er lavpraktisk og handler om sikkerhed. Omkring hårde beviser osv svarer han :

If everyone could see the sensor and video data I witnessed, our national conversation would change

På en række spørgsmål henviser han til sin tavshedspligt og/eller et særlig højt clearingsniveau.  Han risikerer mange års fængsel, men tilbyder dokumentation evt. navne og steder til kongres-medlemmerne bag "closed doors".  Det samme gør Grusch iøvrigt. 

Dette skal ikke opfattes som en slags afværgemanøvre, men er faktisk en mulighed der findes i forbindelse med den slags kongreshøringer, og sådan bliver det formentlig, mere herom senere.  I forhold til graden af alvor svarer Graves : 

If UAP are foreign drones, it is an urgent national security problem. If it is something else, it is
an issue for science. In either case, it is a concern for safety of flight.

Vidnerne bliver på et tidspunkt direkte spurgt om de mener UAP'er udgør et nationalt sikkerheds-problem. De tre korte svar er "yes", "yes" og "yes".

Der gik ikke mange minutter før een eller anden havde fabrikeret et "kunstnerisk udtryk", formentlig ved hjælp af AI.

Graves var i tjenesten selv førstehåndsvidne til UFO'er - "every day for at least a couple years" - som han beskriver som grå eller sorte firkantede kasser inden i en slags gennemsigtige bobler, der er 1½ - 5 meter i diameter.

Anna Paulina Luna, der i øvrigt selv har en fortid i flyvevåbnet, spurgte ind til Vandenberg-episoden (amerikansk flybase) [1:20:56]. Her havde et firkantet, rødt objekt "på størrelse med en fodboldbane" nærmet sig den topsikrede militærbase fra havet, "they observed a very large, 100 yards sided, red square, approaching the base from the ocean" som stod stille i omtrent 45 sekunder, før det fløj væk og forsvandt ind over bjergene.



David Grusch

Frem mod høringen var den største spænding og de fleste spekulationer knyttet til Grusch, den mest prominente selvudråbte whisteblower hidtil. Grusch hævder at den amerikanske hær har adskillige crashede UFO'er i sin besiddelse, akkurat som døde ikke-menneskelige væsener - eller "nonhuman biologics" - og, at man i årtier har arbejdet på at forstå og reverse-engineere disse UFO'er.  Dette er sket i hemmelighed og udenfor demokratisk kontrol, og skulle være knyttet til omfattende økonomisk kriminalitet og endda mord, i bestræbelserne på at holde det hemmeligt.

Substantielt set siger Grusch intet nyt.  Listen af folk som har hævdet det samme er forbløffende lang, og går mange årtier tilbage.  Det er lige fra typer som gode gamle Bob Lazar til deathbed confessions fra forskere og ingeniører. Det er en efterhånden temmelig konsistent fortælling, som også er blevet overtaget af underholdningsindustrien - tænk X-Files, Roswell, ID4, Resident Alien osv - slet og ret integreret i den moderne vestlige folklore. 

Og nærmest siden internettets start har der været den ene anonyme "whistleblower" efter den anden. Tit og ofte ekstremt underholdende skriverier i sig selv, se f.eks denne her fra starten af sommeren, hvor en molekylærbiolog hævder at have arbejdet med at studere aliens. Detaljerigdommen er forbløffende, det samme er tilsyneladende det rent faglige eller tekniske. Sådan noget afskrives almindeligvis som LARP - det kræver heller ikke mere end lidt god fantasi som bikses sammen med eksisterende populærkultur - men der er mange, mange af den slags kaninhuller.

Umiddelbart er der altså al mulig grund til at være skeptisk overfor Grusch, som dels repeterer velkendt stof, dels ikke selv kommer med hverken tunge beviser eller rygende pistoler. 

Alligevel stikker han ud som relativ troværdig, fordi han rent faktisk er den han siger han er (efterretningsofficer med et pletfrit CV);- fordi han er ung (han ligger ikke i en sygeseng 40 år efter, og det som han beretter er sket for ganske nylig) - han er dekoreret veteran fra Afghanistan og den militære efterretningstjeneste, og han er gået den "officielle" kommandovej, ikke f.eks skrevet en sensationel bog med kommercielt udbytte for øje. 

Og så er hans indsigt kommet ganske tilfældigt: Han fik tilbage i 2019 slet og ret til opgave at identificere "hemmelige programmer" som kunne været interessante for en nyligt oprettet UAP task force (UAPTF er fra 2020?)

I was informed in the course of my official duties of a multi-decade UAP crash retrieval and reverse engineering program to which I was denied access

Selv med adgang til "alt" mødte han pludselig en mur, og rapporterede dette via hærens whistleblower-ordning til den interne revision. Angiveligt ventede han ligefrem til en 2022-revision af whistleblower-ordningen for offentligt ansatte.

"Under ed"​​

Som nævnt var der store forventninger til Grusch, særligt fordi han skulle vidne under strafansvar. Skeptikere trak på forhånd på skuldrene - han risikerer jo intet ved at sige "jeg tror at lyssky personer driver hemmelige UFO-projekter i statslig regi". 

Men lige netop denne dimension blev måske det mest eksplosive af hele høringen. For en senatskomite "afhørte" 19.04.2023 Dr. Sean Kirkpatrick, leder af forsvarsministeriets "All-domain Anomaly Resolution Office" eller AARO.  

Interviewet kan ses her -> defense.gov/Multimedia/Videos/videoid/880293/. [transskription]

Hele formålet med Kirkpatrick's kontor er faktisk at undersøge UAP-fænomenet, men meget skråsikkert kunne han overfor senatskomiteen bedyre (ca 13:25), at

I should also state clearly for the record that in our research arrow has found no credible evidence thus far of extra terrestrial activity offworld technology or objects that defy the known laws of physics.

Grusch konfronteres med denne diskrepans to gange. Først af Anna Paulina Luna [1:19:35], bagefter af Virginia Foxx [1:28:59]. 

Grusch fastholder at han selv personligt har briefet Kirkpatrick, haft "classified meeting" så nyligt som juli 2022, altså lige godt et år siden. Han kender op imod 30 andre vidner som har talt med Kirkpatrick. Osv. Hvordan sådan en modsigelse opstår kan Grusch ikke forklare, "jeg kan ikke læse Kirkpatricks tanker"... Så vi står i lidt af et dilemma, for mindst een af dem må lyve 🙃 Men Grusch hævder det under ed, om det gør nogen forskel aner jeg ikke.

Dr. Sean Kirkpatrick

Grusch henviser i sine svar igen og igen til sin tavshedspligt, og siger at han kun kan svare bag "closed doors" (akkurat som Graves). Skeptikere vil se dette som et svaghedstegn, men han "reddes" lidt af Paulina Luna, som minder om, at hans deltagelse kun er blevet mulig via en prior approval fra forsvarsministeriet (efter sigende tog mødet 11 timer). 

Det skal alle tidligere efterretningsofficerer på dette niveau, det er altså (også) blevet forhåndsgodkendt, og mon ikke han har fået repeteret omfanget af sin tavshedspligt? Omvendt kan han godt gå i rette med Kirkpatrick, han afslører ingen statshemmeligheder eller bryder nogen NDA'er ved at insinuere, at direktøren for AARO har talt usandt overfor senatskomiteen.

Dette er i sig selv temmelig interessant. Vi taler jo ikke om skøre kattemennesker, men formentlig virkelig, virkelig begavede karrieretyper som vitterlig har noget at tabe, der modsiger hinanden omkring aktuelle begivenheder.

I spørgsmålene til Grusch var der en del om evt. chikane, repressalier og hvad han selv kalder "administrative terrorism".  Det springer jeg over, kan kun anbefale at man selv ser / hører hele høringen - synes dog ikke dette er så interessant, selvom det naturligvis optager kongresmedlemmerne [det er voldsomt problematisk sådan indenrigspolitisk, og evt. indicier, men jeg går mest op UAP-delen].

"Holographic principle"

Grusch har hidtil været meget påpasselig med at benytte termer som "aliens", "spacecraft", "extraterrestrial"  osv, og han fortsatte i samme linie under høringen, også selvom kongresmedlemmerne selv benyttede denne jargon (eller nomenklatur) i deres spørgsmål. Ejheller har hverken Graves eller Fravor, mig bekendt, nogen sinde postuleret, at der nødvendigvis er tale om rumskibe fra fjerne galakser.

Der er mange som ikke virker til at forstå, at dette her ikke nødvendigvis handler om aliens eller rumskibe.  Og endnu flere som overser, at hvis og såfremt, så står vi sandsynligvis med en række vidt forskellige fænomener, som har forskellig baggrund eller årsag, og ikke een bestemt enkelt. Den "binære" version er primært populærkulturens opfindelse.

Da kongresmedlem Eric Burlison fik spørgetid, stillede han (blandt andet) følgende spørgsmål [1:54:55] :

And so with that being said, the other statement that has been made, that was intriguing to me. And it’s intriguing because my view has been that we are billions of light years away from any other system.

And the concept that an alien species that’s technologically advanced enough to travel billions of light years gets here and somehow is incompetent enough to not survive Earth or crashes is something that I find a little bit far fetched. And with that being said, you have mentioned that there’s interdimensional potential. Could you expound on that? 

Dette argument er velkendt. Bemærk at Burlison åbenbart var syg den dag, de havde om lysår i skolen. Vi er ikke milliarder af lysår fra nærmeste solsystem - Alpha Centauri ligger 4 lysår væk, og den tættest angivelig "beboelige" planet muligvis i Wolf 1069b-systemet, 30 lysår væk. Men selv 4 lysår er en uoverstigelig barriere. Grusch svarer :

To answer your first question, and I’m here as the fact witness and expert, but I will give you a theoretical framework, at least to work off, to kind of expose crashes, regardless of your level of sentience. Right. Planes crash, cars crash, N, number of sorties, however high, a small percentage are going to end in mission failure, if you will, as we say in the Air Force.

And then in terms of multi dimensionality, that kind of thing, the framework that I’m familiar with, for example, is something called the Holographic Principle. Both it derives itself from general relativity and quantum mechanics. And that is, if you want to imagine a 3D object, such as yourself casting a shadow onto a 2D surface, that’s the holographic principle.

So you can be quasi projected from higher dimensional space to lower dimensional. It’s a scientific trope that you can actually cross, literally, as far as I understand. But there’s probably guys of PhDs that we could probably argue about that.

Altså, det er ikke sikkert vi i alle tilfælde taler om virkelige fysiske fænomener, men "skygger", lidt ligesom hvis solen i en 3D-verden stråler ned, og lægger skygger på en 2D-verden som et stykke asfalt. Det kan teoretisk forklare de massive brud på "fysikkens love" som Fravor og Graves siger de og andre piloter har været vidne til: Når det ikke er af denne verden, men en refleksion af noget andet, så gælder fysikkens love ikke.

UPDATE: Lige inden jeg klikkede "udgiv", så jeg at Kirkpatrick tilsyneladede har reageret. Han skulle have skrevet et opslag på sin LinkedIn-profil, kun synlig for connections. Om det er sandt skal jeg lade stå usagt, en Dean Johnson påstår på twitter X, at Kirkpatrick har bekræftet ægtheden og formidler hele teksten -> twitter.com/ddeanjohnson/status/1684928538414100480. Er det sandt, virker det til at være desperat spin. Han nævner ikke Grusch med eet eneste ord, men beklager sig over den hetz alle hans dygtige medarbejdere udsættes for ...

 

David Fravor

Fravor er nærmest blevet verdenskendt ifb. med TicTac-videoen, som var med til at sparke den bredere interesse for fænomenet i gang. Kendt fra CNN, New York Times, utallige TV-shows og optrædener i diverse dokumentarer.  Han afleverede sikkert og medievant sin vidneforklaring og svarede muntert og beredvilligt på alle spørgsmål. 

Men det er hønen og ægget - glem ikke, at det utrolig nok er første gang Fravor vidner, eller får sin sag hørt - altså officielt. Tiden går hurtigt, medierne endnu hurtigere - Fravors beretning var vel i forvejen kendt af en milliard mennesker.

Fravor bekræfter ikke Grusch, og bliver heller ikke spurgt, men han og Graves er øjensynligt fuldkommen enige. På en række spørgsmål supplerer de hinanden.  

Når alle i forvejen kender Fravors historie er der ikke så meget nyt at bringe fra høringen. Han hverken lægger til eller trækker fra, det er samme beretning. Men hør f.eks svaret på Robert Garcia, repræsentanternes hus, spørgsmål om hvorvidt det nu er helt sikkert, at det vi taler om er "outside the scope of the technology we have today" [1:06:35]

We have nothing that can stop midair and go the other direction; not have we anything that in like our situation come down from space, hang out in three hours and go back up.


Matt Gaetz​

Matt Gaetz

Der opstod et interessant øjeblik, da medlem af Repræsentanternes Hus, Matt Gaetz, fik spørgetid, og berettede hvordan hans kontor for nogle måneder siden havde fået en henvendelse ang. en UAP incident [1:57:55]. Han modtog derefter en briefing sammen med tidligere nævnte kongresmedlemmer Luna og Burchett. De bad efterfølgende om lov til at tale med piloter, se billedmateriale og radar-signaler; de blev først nægtet alle tre ting, men

Thereafter, we had a bit of a discussion about how authorities (flows?) in the United States of America and we DID see the image, and we DID meet with one of the flight crew who took the image ...

The image was of something that I am not able to attach to any human capability, either from the United States or our adversaries.

Piloten fortalte Gaetz, at de den dag havde været ude på en test-mission, hvor de var stødt på fire UAP'er der fløj sammen i en rombeformation, eller som ruder i et spil kort (Gaetz siger at have set radar-bevis også, som den eneste der har fået tilladelse).  Et af flyene på missionen ville tjekke det mærkelige fænomen ud, som han beskrev havde en slags kugle i midten; imens svigtede radar-system og øvrige kontroller. Han måtte manuelt tage et billede af fænomenet.

David Fravor kan bekræfte at de oplevede præcis samme type nedbrud i deres egne flysystemer.

Ryan Graves kunne direkte adspurgt af Gaetz berette om en enkelt episode, hvor deres systemer også registrerede ét roterende objekt, altimens piloterne tæt på rapporterede "a fleet of objects". Vi er indirekte igen inde på reflektions eller "hologram"-princippet. Hvad det er man "ser"  afhænger tilsyneladende af perspektiv og hvordan man ser på det.

Gaetz' indspark fortalte os, at der også er andre udover de tre hovedvidner som har set tilsyneladende overbevisende dokumentation.  Også nogle af kongressens medlemmer.


Så, hvad sker der nu?

Der virkede til at være bred koncensus om at gå videre, og for kongresmedlemmerne at få dokumentation bag "closed doors". Gaetz talte endda om subpoenas, dvs stævninger, i det omfang de ikke ville kunne få adgang til det ønskede materiale.

Dette med "closed doors" er ikke bare semantik, men noget der kaldes en SCIF, (Sensitive Compartmented Information Facility). En lokation/bygning/værelse forberedt for udveksling af højt klassificerede oplysninger, sådan et skulle findes lige ved, i en nærliggende bygning af hvor høringen fandt sted. Så dette skete måske umiddelbart efter.

Men, David Grusch er officielt omfattet af et whistleblower-program. Som tidligere nævnt er det ret nyt, det fandtes ikke da f.eks Snowden kom med sine afsløringer. Dette program giver Grusch noget immunitet og beskyttelse, men det fratog ham også øjeblikkelig al clearing eller sikkerhedsgodkendelse.

Og man skal være sikkerhedsgodkendt for at kunne deltage i en SCIF-seance, som jeg har forstået det ... Men det kan være, at alt dette blev klappet af under det førnævnte 11-timers forberedende approval-interview.

Her er hvad house.gov selv highlighter -> oversight.house.gov/release/hearing-wrap-up-lack-of-transparency-and-reporting-mechanisms-have-eroded-public-trust-on-governments-handling-of-uap-encounters%EF%BF%BC/

Efter høringen har en række andre politikere istemt sig koret omkring især "transparency". Om ikke andet, så er der noget rivravruskende galt med alle disse kontorer, særlige programmer og tjenester, som ikke ved hvad hinanden laver, eller modarbejder eller konspirerer imod hinanden. Godt nok er den amerikanske silo-struktur rigtig god, designet til at ingen kan tage den ultimative magt, men at være uenig omkring hvad der skete forrige år virker grotesk.

Internettets ufologer - for mange er det en livslang beskæftigelse - virker ikke til i synderlig grad at have ændret kurs ift. høringen. Nogle blev bekræftet i deres førnævnte psy-op these, andre spekulerer ud af en tangent - eksempelvis bliver Battelle Memorial Institute diskuteret (igen, igen), som kandidat til de lokationer Grusch nævner men ikke kan / må sige hvor er (påstår han).  Nogle blev voldsomt skuffede, andre blev begejstrerede. 

Men som en redditor skrev onsdag aften, kunne ikke formulere det bedre selv :

We know that the juicy stuff just started​

Dette må være konklusionen! Uanset hvad - om elefanten hedder massepsykose, disclosure,  små grå aliens og Men in Black - eller fuldkommen omkalfatring af vores verdensforståelse, så kan man roligt bestille en palle popcorn og læne sig tilbage for at følge dette fuldkommen udsyrede stykke verdenshistorie.​​​​​​

0 kommentarer. Skriv en kommentar som gæst eller opret dig som bruger. Gæstekommentarer godkendes før de vises.