Hvad får partierne egentlig i partistøtte?

Der findes desværre ikke nogen officielle oversigter eller samlede tal for partistøtten, som jo udgør broderparten af partiernes økonomi, så den må man fabrikere selv. Her er støtten til de forskellige partier fordelt på folketingsvalg, kommunalvalg og regionsrådsvalg

De forskellige partiers eksorbitante forbrug af penge på sociale medier, avisreklamer, billboard-reklamer, reklamer på togstationer og ikke mindst horderne af svingdørsjournalister og reklamefolk, dvs. særlige rådgivere, politikudviklere og deslige - som ingen politiker eller parti synes at kunne få nok af - gjorde mig lidt nysgerrig efter at vide mere om partistøttens reelle omfang.

Her først en samlet oversigt for året 2023, mere detaljerede tabeller og kildehenvisninger nedenfor.

M og Æ eksisterede ikke i 2021. Q stillede hverken op til kommunal eller regionsvalg.

Partistøtteloven

Grundlaget for partistøtte kan findes i partistøtteloven, og hensigten er naturligvis at “støtte det politiske arbejde her i landet såvel på landsplan som på regionalt og kommunalt plan”.  Citat fra seneste revision af loven. Hvad politisk arbejde egentlig består i formuleres bredt, men rammerne er meget klare: Man ansøger om støtte, den udbetales ikke automatisk, støtte skal benyttes af ansøgeren selv, den skal bruges på politisk arbejde - og dette arbejde skal være relevant ift. støttetypen, f.eks regionen - og arbejdet skal foregå i Danmark.

Partistøtteloven går historisk set tilbage til 1986, og har siden gennemgået nogle revisioner. Mest markante ændring (frem til i år, 2023) er nok nedlæggelsen af Partistøttenævnet, som simpelthen blev skrevet ud af loven i 2002. Hvorfor daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen afskaffede Partistøttenævnet står uforklaret hen - det blev ikke erstattet af noget andet. I dag er der ingen uafhængig kontrol eller uafhængig klagemulighed.

Fra 2024 kan små partier ikke længere få støtte

Seneste ændring af loven skete så sent som 30.05.2023, i virkeligheden den bebudede lex Stram Kurs med forsinket udløsning. Det konkrete udspil om markant højere grænsetal for partistøtte blev fremsat tilbage i foråret 2022, og eneste parti som gik imod forslaget var Frie Grønne. Partiet fik i mellemtiden ikke genvalg, og får altså fra januar 2024 ikke længere partistøtte overhovedet.  

Kristendemokraterne mister tilsvarende omtrent 685.000 årligt, men er også lokalpolitisk aktive, og støttemidler herfra bortfalder ikke. Men tæppet bliver helt bogstavlig talt revet væk under begge partiers landsorganisationer.

Førhen skulle man blot have fået 1.000 gyldige stemmer, fremadrettet skal man mindst have fået hvad der svarer til "3.2" mandater, eller over 60.000 stemmer.  Hvis man tager partistøtte alvorligt, og ikke blot ser det som politisk tvangsudskrivning af skattemidler, så partierne kan få deres drift financieret, så er det en ret overdreven konsekvens af, at nogle ikke brød sig om Rasmus Paludan og hans politiske projekt. Vi får et mindre repræsentativt demokrati med den nye revision af partistøtteloven.

Ansøgninger

Når partier, lokallister eller personer skal ansøge om partistøtte, så tænker hr og fru Nielsen nok et vanskeligt bureaukratisk system med indviklede formularer og lange sagsbehandlingstider. I virkeligheden taler vi om rene formalia: Man kan bruge bestemte formularer, men de er vejledende, og i kommunerne og regionerne er det alligevel politikerne selv som godkender. 

I forhold til partistøtte ifb. stemmer afgivet ved Folketingsvalg er Indenrigsministeriet usædvanligt forstående og smidig. Se f.eks denne vejledning, hvor man nærmest undskylder for de mange fejl partierne begår i deres ansøgninger, fordi

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at fejl og mangler i ansøgningerne ofte skyldes løbende udskiftning blandt de økonomiansvarlige i partierne, og at partierne kun sender én ansøgning om året, hvorfor erfaringen er naturligt begrænset.

Har aldrig nogen sinde før hørt om en offentlig forvaltning, eller ydelseskontor, der er gearet til at ansøgerne ikke magter eller gider at sætte sig ind i reglerne.  Men som samtidig er gearet til lynsagsbehandling og i forhold til alt andet offentligt bureakratisk, nærmest straksudbetalinger no questions asked. 

Kan udskiftning af økonomiansvarlige virkelig anses som en gyldig eller troværdig grund? Jeg kan dårligt tro det gælder de helt store partier, men det sker åbenbart så hyppigt at ministeriet ligefrem må påtale det, og åbenbart kan føre en slags statistik over det. Det minder i høj grad om alle de ærgerlige misforståelser og menneskelige fejl,  som stort set alle partier roder sig ud i, når det gælder støtte fra private. Her er tallet kr 22.800 angiveligt utrolig svært at forstå eller huske. Der hersker unægteligt et tydeligt mønster.

Man kan ikke lade være med at tænke, at hvis et parti ikke kan fnde ud af indsende en korrekt ansøgning om partistøtte, hvordan mon det så ser ud med eksempelvis grundigheden i deres lovforslag? 🙃 Og tilsyneladende har en række partier aldrig fået den gode idé, at bruge nogle af støttemidlerne til at ansætte en kompetent økonomiansvarlig ...

Satserne

De forskellige partistøtte-satser reguleres hvert år med 2% kombineret med satsregulerings-procenten. I praksis betyder det en stigning på ca. 1 kr om året for partistøtte ifb. folketingsvalg, og 25 øre i partistøtte ifb. regionsråds eller kommunalvalg. 

For 2023 er beløbet ifb. folketingsvalg kr 35,75 per gyldig stemme, for regionsrådsvalg kr 5,00 og for kommunalvalg kr 8,00.

Partistøtte ifb. kommunalvalg

Som nævnt ovenover kan man få 8 kr per gyldig stemme, fra 2024 stiger beløbet til kr 8,25. Her er kun medtaget de store landsdækkende partier, men der er næppe tvivl om, at partistøtten er særlig vigtig for netop de mange lokallister og politisk engagerede ildsjæle. Det kan være forskellen på om man kan leje et lokale, få lavet en hjemmeside eller købe en printer. For ikke at tale om udgiften til at producere flyers og valgplakater. Det er en smuk demokratisk tanke, at hvis man så at sige har bevist sit værd eller demonstreret en slags folkelig forankring, omend lidt spinkel, så får man lidt til at holde gryden i kog med.

Derfor er oversigten også lidt misvisende. Partistøtten fra kommunalvalg tilflyder ikke moder-organisationerne, men de lokale partiforeninger. Alligevel er det vigtige tal, for det betyder da noget, skulle man i hvert fald tro, at et parti som socialdemokratiet som helhed kan hive knap 48 mio ud af statskassen, bare for at drive politik. Det giver da en helt utrolig stor hjemmebanefordel ift. til alle deres konkurrenter, også ude i de 98 kommuner.

Partistøtte ifb. regionsrådsvalg

Som nævnt, man kan få kr 5,00 per gyldig stemme. Fra 2024 stiger beløbet til kr 5,25.

Partistøtte ifb. folketingsvalg

Her får man 35,75 per gyldig stemme. Det er ikke lykkedes mig at få verificeret, at dette beløb skulle stige til 36,75 fra 2024. 

Hvorfor egentlig partistøtte?​

Et godt spørgsmål, synes jeg selv. Den oprindelige idé er god og demokratisk, men med den seneste ændring kan man spørge sig selv, hvem der får mest ud af det: Det repræsentative demokrati eller de etablerede partier? 

Partistøtte-begrebet blev opfundet i midten af 80'erne, dengang man talte om partiernes "medlemskrise" og den slags, og da konsekvenserne af kommunalreformen fra 1970 var blevet mere end tydelige.  Forsamlingshus-demokratiet var afskaffet, tilbage var blot en masse lokalforeninger med vigende medlemstal og slunkne partikasser.

Partierne har i dag over en bred kam mistet deres oprindelige folkelige forankring. Kun lige godt 2% er i dag medlem af et parti, og der findes næppe noget som helst parti-tro befolkningssegment tilbage. Har selv været inde på det i artiklen omkring valgresultatet fra Gjøl. Vælgerne shopper rundt, og partierne lefler mere for bestemte professioner og løngrupper, end de appellerer til befolkningen med en bredere sag. De fleste vil nok blive overraskede over at høre, at der ikke føres statistik over partiernes medlemstal, så der findes ingen validerede, officielle kilder. 

Det er lidt ligesom avisernes oplagstal, som engang var noget de pralede med på side 2, men i dag holder skjult som "forretningshemmeligheder". Men partierne laver selv frivillige indberetninger til Folketinget, så kan man tro på tallene eller lade være.

De politiske partier bør derfor i dag kategoriseres som en slags private konsulent-bureauer, virksomheder der har patenteret indgangen til den politiske magt. Også selvom vi sådan set slet ikke har brug for partier, ligesom begrebet "parti" ikke er nævnt een eneste gang i den danske Grundlov. Og de magtfulde partier har altså vedtaget lovgivning som holder hånden under dem selv, men ekskluderer alle andre som ikke er med i det fine selskab.

Forslag til en mere pluralistisk orienteret partistøtte

1. Giv alle partier som er valgt ind i Folketinget det samme beløb i partistøtte. Man kunne tage mediestøtten som forbillede, hvor det maksimale beløb et enkelt medie kan modtage på een konto er 17.5 mio årligt.
   
2. Drop forringelserne, lad også de små partier som ikke blev valgt, og kun fik nogle tusinde stemmer, få støtte som før reformen 30.05.2023.
3. Forøg støtten til lokallister, borgerlister og deslige. Lad da bare S få 8 kr per stemme fra kommunalvalgene, men giv så samtidig de lokale lister som ikke har en moderorganisation i ryggen måske 10, 12 eller 16 kr i støtte, per afgivet stemme.
   

Kilder​

Bekendtgørelse om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2023
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2022/1287​

Folketingsvalg 2022
​https://www.statistikbanken.dk/20005​

Regionsrådsvalg 2021
​https://www.statistikbanken.dk/AKVA3​

Kommunalvalg 2021
​https://www.statistikbanken.dk/VALGK3​

Husk, at når du stemmer, så forærer du samtidig det parti du stemmer på, penge. Din stemme bliver af partierne konverteret til cool cash. Der er altså al mulig sund fornuft i at stemme blankt, eller at undlade den klassiske "proteststemme", hvis der alligevel ikke er nogen af partierne du bryder dig om, eller ikke føler dig repræsenteret ved.